Komplet forvirring

Ny bærbar. Tanken - den bærbare "an sich" er jo fuldstændigt tiltalende. Også mobilt bredbånd - uuuh at sidde under de skyggende træer i have og blogge...begge dele var kun få klik væk, et træk på korte, hu hej og ankom dagen efter bestilling...den store Sønblev indforskrevet for at hjælpe moderen med ikke at få alt for mange vira, sygdomme, skab og trojanske heste slæbt ind i maskineriet lige med det samme. Af samme årsag er det nu ret besværligt for mig at få åbnet det hele ---jeg er forsynet med et kodeord SÅ mærkeligt at ---Hackere Go Home ! Det besværliggør så også hele processen for mig. Der er ingen logik i det, og det er netop ideen, har jeg fået oplyst.

Hm, nå ja man affinder sig og kan vel så glæde sig over ikke at blive invaderet lige med det samme.

Har også fået Firefox som standardbrowser....men denne blog så underlig ud, så den har jeg åbnet i Explorer- det er nu ikke nemt for en gammel manegehest at lære nye tricks!

Så tales der om eksterne harddiske - ofg det tiltaler mig, for lige nu har jeg næsten ingen fotos at trække på. Kameraet er til reparation og mobilen med sit kamera har jeg ikke brugt så meget. Pludselig mangler der noget....så I får lidt blå luft at kigge på. Jeg tror egentlig nok at jeg forsøgte at indfange et par lærker her i foråret, men ---it's blowing in the wind...

God Pinse fra lettere forvirret lavendel - nu med bærbar.

En skole for de grønne

En planteskole i det grønne

Assens Planteskole ligger ganske vist langt fra min bopæl, men jeg kommer der ind imellem. I forbindelse med oprettelsen afmin fynske samling af æbletræer, måtte jeg dertil. Der findes en stor samling, og lige netop her i maj havde de tilbud på træerne på vildstamme. Det skulle det netop være for mit vedkommende. Herligt, som tingene flaskede sig.

Der er ikke som i de såkaldte plantecentre tonsvis af ens planter i lige rækker og geled, her er der en intim skovstemning, og just denne dag var startet med øsende regnvejr, men da jeg nåede Assens, var solen brudt igennem. Sikken en duft af grøde!

I det store drivhus stod æblerne.

Jeg brugte lang tid på bare at kigge.

Her er et af de fynske!

Ingen grund til panik

Jeg er her endnu. Svampene - vårmusseronerne - var fantastisk lækre, og jeg har spist alt der var. Så nu kan mynterne brede sig helt hysterisk som de plejer. Det gør ikke det mindste, bliver de alt for hidsige og omfangsrige, kommer den lille gule Texas og klipper dem ned. Hvis den da vil starte. Der har her på matriklen været uendelig meget bøvl med de to græsklippeaggregater - traktoren, den Rø'e og den lille gule - den motoriserede håndskubber med græsopsamler - så vil de ikke starte, så vil de (ja helt urimeligt) ha' benzin, så vil de ha opladet batteriet (ak ja...) og der er meget galt.

Lige nu holder den Rø'e parkeret betænkelig tæt på bondemandens mark - uuh, når han kommer drønende i John Deer'en med mobiltelefonen klistret til øret, er det ikke sikkert, den bliver bemærket...måske den må ha' et vartegn. I morgen kan der skrides til handling, så er mekanikeren hjemme igen.

Den gule er lettere vrissen, og jeg orkede ikke at parlamentere med hende i dag for at få slået det sidste græs. Så blev det nu også regnvejr.

Det har været 26 grader og alligevel ikke fuld sol. Sært vejr.

Alene navnet...

Vårmusseron....

Ved morgenrunderingen med kaffekop og hund - kun én, den anden ligger endnu og snuer i dynerne - så jeg pludselig disse! Op med dem og ind og slå op i svampebøgerne! Joo, man havde vist været heldig at finde - og her kommer det herlige navn - vårmusseroner - og så i egen have! Lige midt i myntehøjen, hvor lille rosenmynte, marokkansk, peber- og schweizisk mynte blander sig med hinanden - der stod de. Gjorde såmænd ikke noget videre væsen af sig. En mærkelig lugt. I bøgerne står "kraftig mellugt", men jeg synes næsten den minder om nyt tøj - sådan den der lugt af imprægnering, som jeg elsker - forbinder det vel med nyt tøj og fine kjoler...Videre står der om svampen. at den "blandt svampeelskere deler vandene.." der er altså nogen, der ikke bryder sig om lugten og smagen ..."af agurk" .. tog en forsigtig bid, jo sørme så, som at tygge i en slatten agurk - sært.

Nu er det så, jeg overvejer, om den skal spises, der er altid en lille tvivl, sæt nu det var en dræbersvamp...Husker engang jeg havde samlet og tilberedt en portion rørhatte, undersøgt og sammenlignet og slået op på nettet og i bøger..jeg ringede alligevel til søster og bad hende ringe tilbage om 3 kvarter, hvis jeg ikke svarede, kunne de godt forberede sig på at jeg var afgået. Hehe, hun blev noget chokeret. At du tør!

Jeg overlevede, det var en ret for Gudinder, og siden har jeg forsøgt mig med alskens. Men nu aldrig hvor jeg har været usikker. Selv om det ærgrede mig at lade gode svampe "gå til spilde".Tilbage til musseronnerne - minder det ikke lidt om musselin og fine kjoler i vårens lyse nætter --- et sted på nettet anbefales de "baconstegte", det lyder tiltalende, jeg vil vove det til frokosten, så må vi se, om jeg er på bloggen i morgen....

Adjøs folkens!

Et digt til forundring

Dagen var fuld af forventning.

Vandpytter lå med trætte øjne

og kigged mod himlens grå.

der lå de og længtes

efter at sove ind i solen.

Dette smukke digt skyldes sangeren Peter A.G. , der var gæst i morgenTV og med sans for detaljen på en vandring på Vesterbro skrev det.

Jeg synes det er smukt i al sin enkelhed.

En god fredag til alle.

Oh - Aluminia!

Fascinationen af de gamle Aluminia-stel i fajance begyndte allerede, da jeg var barn. Mine bedsteforældre havde i deres sommerhus(!) et rigtig flot testel med kopper og tallerkener i hver sin farve. Søster og jeg kunne bruge lang tid på at argumentere for lige dén farve vi nu syntes var den flotteste - var det den lyse-turkisblå eller var det nærmere den lilla eller måske den mørkerøde? Skønt var det at kunne vælge en ny farve hver gang man kom på besøg og få sin kakao eller saftevand serveret i. Ja - det var mit første møde med stellet "Confetti" - anede jo ikke dengang at det i dag ville være retro og et stort hit for samlere af alle slags.
Hjemme havde vi også nogle hverdagstallerkener - hvide med en lys blå kant rundt - ja det var "Lone" - en stor triumf for mig, da jeg fik lært at læse - her var noget at drille søster med --- ja, helt engleagtig var man jo ikke.....dengang...

Fabrikken fremstillede et hav af stel i ganske enkle faconer og farver, mange af dem fik de dengang mest populære pige- og drengenavne - Sonja, Susanne, Lise, Dorrit, Birthe, Poul, Valdemar....et enkelt med søde blomster hedder "Maj" et hedder "Flora". Nogle kan man være heldige at finde endnu i fin stand, andre med skår eller krakeleringer, som fajancen let får.
Fabrikken blev overtaget af Den kgl. Porcelænsfabrik, men lukkede i 1969 eller -70. Så tingene laves ikke mere.
Nu som voksen og samler af alskens bliver jeg så glad, når jeg støder på nogle af stellene i en genbrugs eller på markeder. Skøn var også dagen, da det kommunale genbrugsmarked åbenbarede en hel kasse "Anne Sofie" o la la !

Dette stel kaldes iøvrigt også sommerhusstellet.

herunder ser vi "Dorrit"- næsten klassisk med sine diskrete farver


og her er "Corrinna" sart æblegrøn


og her igen "Morgenfrue"


Det sidste, der kommer med er til ære for min far, nemlig "Knud"


En god aften til alle!

En verden af dufte

Syrenerne fortryller og lokker med deres vidunderlige duft

Da jeg flyttede ind på Lavendelgården, som dengang ikke ejede mange lavendler og derfor måske ikke helt bar sit navn med rette de første 14 dage - 3 uger, så havde hun sat stiklinger og planter langs kanter og bede - men altså dengang var der en meget pæn og nydelig have, der var stauder og buske - men stort set ingen frugttræer og ingen syrener!! Dor at bøde på denne store mangel harjeg sat en del . De har de mest poetiske navne som "Beauty of Moscow" - "Andenken an Ludwig Spät", og alle dufter de - lige nu - de må skynde sig at vokse sig store, så jeg kan bade mig i duften. Man får aldrig helt nok... vel?

Andre yndlingsdufte .. rose - lavendel - liljekonval - jasmin - stedmoder - ja, men jeg kunne blive ved. Tulipaner har også en fantastisk duft - krydderurter - og nyslået græs såmænd.

Det bliver dagens projekt - græsset og højt og langt, traktoren har ikke villet starte, men nu er den fit for fight og græsset skal ordnes og gårdspladsen rives.

Strikkeriet har holdt en pause, sådan er det når man har "landbrug".

Den ny "kolonihave - alt er så småt kommet op og det hele er plantet til.

De ny lavendler står fint.

Munken og de gule sko.

Rigtig forårsfarver - for et halvt år siden ville jeg ha' rynket på næsen af disse gule accesories - som det hedder på nydansk - men den anden dag sprang jeg glad og gern ombord i dem!

De er mere lig hinanden i virkelighedens lys.

Og så blev Munken færdig - og ikke mindst monteret. det hader jeg, må se at lære at elske det, for det resulterer ofte i færdiger arbejder, der ikke lige er syet sammenm eller hvor ender ikke lige er hæftet...således også Corsage, men nu er begge færdige.

De stammer fra Isagers Strik a la Carte, jeg har været vældig forelsket i dem, men det holdt altså hårdt at få dem færdiggjort.





Har fået malet "Dyrlægens Dækketøjsskab" som jeg har fra Genbrugsen i den nærliggende by.

Har grangivelig tilhørt "dyrlægen", så der er en vis aura over det. Og så i nøddetræ - skam få mig, der gik hen og malede det med Flüggers den bedste blanke sorte!

Det skal beklædes indvendig med rød/guldmønstret tapet, og det rummer mit anlæg og alle Cd'erne, som ikke pyntede i det store billede, syntes jeg.

Samtidig blev en nys indkøbt brugt Wegner gyngestol malet, en lille disk, et bord samt to tallerkenrækker. Men så smider jeg altså også rullen og penslen ud. Hader at rense, og så alkydmaling! Men det holder godt og er pænt, synes jeg.

I aften skal jeg læse mere i denne:

og strikke videre på denne:

Har også fået noget nyt garn i Bamboo og bomuld:

Skal have det afprøvet snarest - koster 55 kr for 100g i øvrigt!

Hverken for folk eller fæ

eller andre fjolser - dette vejr - hu hej - det suser her. Foto af den snart tjenlige basilikum er taget fra udestuen, der kan man da til nøds opholde sig. Dog - stuen er det sikreste. Som Faster Mette må dagen henslæbes indendøre - med strikketøj, te i de fine kopper og måske lidt musik eller radio. Heller ikke dårligt, de sidste mange dage er gået i den nys erhvervede "kolonihave" jorden, jeg har forpagtet af naboen, der er i den grad blevet plantet og sået. Dejligt med regn nu, må jeg også tilstå. Jordbær og rabarber - buske og asparges smilede og så jaaah, da den første regn faldt. Et meget tørt sted! Tak - på alle bonderøves og havefolks vegne.

Lidt strik er det blevet til -

vendevesten - rødt i rødt - før den blev vasket på 30 grader i maskinen -

og efter:

Den blev forsynet med perlemorsknapper i stedet for de medsendte mørke i bøffelhorn, det gav et lidt lettere indtryk, synes jeg. Den er strikket på p 4 i stedet for de angivne 3, den skulle jo valkes, men den er lidt for stor alligeve. Det er den mindste størrelse, så den går til butikken. Lidt ærgerligt, for jeg kan rigtig godt lide de farver. Den næste, jeg laver, må blive ud fra eget mønster - det bliver i råhvid og én af de nye Kauni'er, jeg har fået hjem:

Den midterste, tror jeg, det skal være. Hvis nogen er fristet, kan de købes her

(De fås til den uhyre billige sum af 60 kr. for 150gram.)

også de her:

så i dag vil jeg slide med min gode gamle ven Munken fra Isager. Er ved første ærme nu, så det har da en ende. Af en eller anden grund har den været så slem at komme igennem, begyndte for et år siden, så havde jeg ikke bogen og opskriften, men erhvervede den siden, så der er ingen gode grunde egentlig, farven er lidt kedelig, men garnet til gengæld superlækkert - angora - silke og lidt "kunst", så den bliver god at ha' på.






Så er datteren nået til Argentina på den store "Kontikiekspedition" og det beroliger moren lidt. Svine- eller A-influenzaen er vist også ved at være på afstand, så jeg når nok at se hende igen i dette liv. Godt for det. Men sikke nogle oplevelser, nok til et helt liv og så på bare et halvt år!




Dette broderi købte jeg for en tier - udført i Petit Point - mikrosmå sting - ufatteligt, og så kan det erhverves for en slik. Jeg er fuld af beundring over al det arbejde, der ligger i det.




Nu vil jeg sætte vand på til en ny kande te. Viol- fra Kusmi er et godt bud. Ikke blot smager den dejligt - eksotisk uden at være alt for parfumeret, men dåsen er jo kanonflot også!